Se film

Se film


De følgende sider indeholder små smagsprøver på nogle af de film, jeg har produceret

Nepal og Bolivia:
De sidste 8 år har jeg været aktiv i en forening, der hedder Dialogos. Foreningen starter projekter i Nepal og Bolivia, hvor man i samarbejde med lokale partnere mobiliserer den fattige befolkning på landet til at lave studiegrupper, hovedsageligt bestående af kvinder, da de har mindst skolegang. Udover undervisning beskæftiger projekterne sig med sundhed, landbrug og organisering.

Afrika:
I perioden 1989 til 1993 var jeg udstationeret i Lesotho og Zimbabwe for Mellemfolkeligt Samvirke. Her arbejdede jeg delvist som informationsmedarbejder.

Ghana:
Anne Birgitte fra Friskolen i Hinnerup var på udvekslingsbesøg med Anthony fra Ghana. Gennem projektet School for Life under Ghana Venskabsgrupperne lykkedes det at få Anthony til Danmark, hvor han deltog i undervisningen og senere få Anne Birgitte til Ghana, hvor hun blev inddraget i Anthony's forunderlige verden.

Dokumentarfilm i øvrigt:
Sideløbende med mit lærerjob har jeg været optaget af emner som miljø, pædagogik, autisme, musik og meget andet. Sammen med folk fra Hinnerup Kollegiet, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmarks Naturfredningsforening Kristrup Skole, Friskolen i Hinnerup og Favrskov NetTV har jeg tilrettelagt og produceret film til oplysning og undervisning.

Favrskov-NetTV
:

De sidste par år har jeg engageret mig voldsomt i at være med til at oprette et lokalt web-TV. Vi har en netTV-station med en brugerflade, der hedder www.fntv.dk, hvor der ligger omkring 400 indslag om alt muligt i kommunen. Det være sig underholdning, revyer, politik, skolearrangementer, byfester, koncerter og meget mere. Det er en spændende udfordring på få minutter at præsentere et budskab rettet mod andre borgere i kommunen. Vi vil gerne være flere "reportere".

Reklamefilm:
Jeg er frisk på at lave flere reklamefilm, hvis der er brug for det. Det er udfordrende på en anden måde: at få folk til at købe noget, de ikke har brug for.